DBU frygter for sikkerheden ved OL i Kina
Det danske kvindelandshold har været udsat for flere tilfælde af spionage og andre mistænkelige forhold under VM i Kina.
Det får DBUïs delegationsleder og bestyrelsesmedlem, Erik Hjorth, til at frygte for fremtidig dansk deltagelse ved store idrætsbegivenheder i folkerepublikken.
- Som minimum giver sagen anledning til overvejelser omkring sikkerhedsforholdene, når danske idrætsfolk fremover skal til Kina. Og her tænker jeg også på OL 2008, sagde Erik Hjorth torsdag til 3F.dk.
På det tidspunkt vidste Erik Hjorth ikke, at Det Internationale Fodboldforbund (FIFA) senere torsdag afviste at handle i sagen.
Chef de Mission i den danske olympiske komité, Jesper Frigast-Larsen deler dog ikke DBU's bekymring.
- Jeg mener ikke, man kan vurdere sikkerhedsforholdene ved OL ud fra ét enestående tilfælde, sagde han torsdag til TV2.
Erik Hjorth var chokeret over at opdage to kinesere med kamera bag en spejlvæg, da det danske kvindelandshold holdt det sidste taktikmøde, før onsdagens 2-3 nederlag til Kina.
***
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start