OLFODBOLD.DK
En blog-kanal om OL fodbold redigeret af Media DJ Ronnie Rocket - en del af SPORTSWEB.DK netværket
7.8.08
Messi sikrede Argentina sejr
Lionel Messi spillede - og scorede - da Argentina tog hul på OL-turneringen med en 2-1 sejr over Elfenbenskysten.
Sportsdomstolen CAS havde ellers besluttet, at Barcelona ikke er forpligtet til at lade Messi spille. Klubben ville gerne holde Messi hjemme, så han kunne hjælpe med Champions League-kvalifikationskampen mod Wisla Krakow. Men i aftes besluttede Barcelona at lade Messi spille.
Og dét gjorde han så med stil, da han scorede Argentinas første mål mod Elfenbenskysten efter 43 minutter. Han lagde også op til Argentinas andet mål, som Lautaro Acosta scorede fem minutter før tid.
Elfenbenskysten fik ellers udlignet, da Sekou Cisse headede bolden i nettet efter 52 minutter, men det holdt altså ikke mod en Messi i hopla.
Holland havde som Roy Makaay og Ryan Babel i startopstillingen, men favoritterne fik kun 0-0 mod Nigeria i Gruppe B.
***Brasilien skuffede i 1-0 sejr
Brasilien skuffede i åbningskampen ved herrernes OL-turnering ved kun at hente 1-0 mod Belgien.
I en halvkedelig kamp med mange frispark og spilstop skulle der en udvisning til, før de brasilianske storfavoritter kom på tavlen. Belgiens anfører, Vincent Kompany, måtte forlade banen efter 72 minutter, da han modtog sit andet gule kort.
Syv minutter senere scorede Hernanes det enlige mål i kampen, da han på egen hånd broderede løs i feltet og huggede bolden op i venstre målhjørne. Læs mere.
***
OL-fodbold paa TV 2 Zulu
Både Brasilien og Argentina er på programmet, når den olympiske fodboldturnering i morgen, torsdag 7. august, sparkes i gang på Zulu.
- De to tidligere holdkammerater i Barcelona, Lionel Messi og Ronaldinho, er to af de største stjerner i den olympiske fodboldturnering.
Der er mange stjerner med i den olympiske fodboldturnering for mænd. Og de kan alle sammen op-leves på TV 2 Zulu, der sender tolv kampe fra turneringen, der har Argentina og Brasilien som favoritter.
Netop Argentina og Brasilien - med henholdsvis Lionel Messi og Ronaldinho i forgrunden - er på programmet, når turneringen indledes torsdag 7. august kl. 10.55 med kampen mellem Brasilien og Belgien efterfulgt af Argentinas møde med Elfenbenskysten.
Søndag 10. august afvikles næste runde, og her viser Zulu kampene Brasilien-New Zealand og USA-Holland, som blandt andet stiller med Liverpool-stjernen Ryan Babel.
Cameroun mod Italien og Argentina mod Serbien er kampene i tredje og afgørende gruppespilsrunde onsdag 13. august, og derefter indledes kvart-finalerne lørdag 16. august.
Finalen i den olympiske fodboldturnering spiller lørdag 23. august og vises både på TV 2 og på TV 2 Zulu kl. 05.55.
***